Mads Jensen Medelfar, Mads Jensen Middelfart, 25.4.1579-14.5.1637, biskop. Født i Middelfart, død i Lund, begravet sst. (domk.). Efter at være blevet student ca. 1601 blev M. allerede 1603 rektor i Svendborg og nogen tid efter kapellan ved Skt. Nicolai sst. 1606 drog han udenlands og opholdt sig henved fire år i Wittenberg hvor han kom i nær forbindelse med de førende ortodokse teologer. 1610 var han igen tilbage i Danmark, tog s.å. magistergraden og blev 1611 sognepræst i Vejle, 1612 tillige provst i Nørrevang hrd. og 1615 sognepræst ved Skt. Nicolai kirke i Kbh. N.å. udvalgte Christian IV ham til at forrette sin vielse til Kirsten Munk, og 1616 blev han kgl. hofpræst. I denne stilling havde han bolig ved Frederiksborg og vandt sig et godt navn som en af tidens bedste gejstlige talere. 1620 valgtes han til biskop over Lunde stift, og s.å. blev han dr.teol. Som biskop synes han at være optrådt mildere end sin forgænger Poul Mortensen Aastrup, men i øvrigt med myndighed og nidkærhed. Gennem hans visitatsbog (i Rigsarkivet, udg. 1943) kan man følge hans rejser i stiftet og møde hans omsorg for kirke- og skolevæsen. Hans bispetid var ikke fri for stridigheder og genvordigheder; særlig pinligt var det at han 1629 måtte opleve at blive overfaldet i sin bispegård af Holger Rosenkrantz (1586-1647) til Glimminge, og få år senere (1635) blev en af ham fældet landemodedom underkendt af det kgl. retterting og han selv idømt en bøde på 500 rdl. til Fr.borg skole. - Fra M.s hånd foreligger udgivet en række ligprædikener over adels-personer. Trods deres tunge oppakning af citater fra kirkefædre og klassiske forfattere og deres ofte vidtdrevne skematisering vidner de om at hans ry som prædikant ikke var ubegrundet, og adskillige partier er affattet i en stil der udmærker sig både ved liv og kraft. Af lignende natur er også M.s største arbejde Encoenia sacra, hans prædiken ved indvielsen af Trefoldighedskirken i Kristianstad 1628, i trykken svulmet op til en vidtløftig, delvis kirkehistorisk afhandling. Teologisk set viser forfatteren sig i disse skrifter som en streng lutheraner af ortodoks støbning, og han vendte sig med afsky bort fra calvinismen mod hvis rationalisme, prædestinationslære og nadveropfattelse han lejlighedsvis rettede skarpe sidehug.