Uttrykket "Nordens Paris" har langsom sneket seg inn som en betegnelse på Tromsø. Xavier Marmier er nok den første som snakker om den franske innflytelsen i Tromsø. Men den første som eksplisitt bruker uttrykket i litterær sammenheng, er lensmann Abraham Wilhelm Brun i sin hyllest til Tromsø fra 1870: Hilsen til Tromsø
i Anledning Udstillingens Slutning i 1870 Du lille, vidunderlige deilige Ø Bag snedækte Tind ved den speilblanke Sø, Omkranset af skyhøie Fjelde! Du bærer i Hjertet en blomstrende By Saa deilig og lun under Birkenes Ly Beskyttet mod Nordhavets Vælde. Dit løvrige Hoved med guldgule Strand - En blomstrende pryd for vort Fædreneland - Maa fængsle den Fremmedes Øie. Hvor skjønt flyder strømmen dig speilblank forbi, Mens midnatsols Straaler afspeiles deri Omkap med de skovklædte Høie. Blant fagreste Søstre du vist bærer Pris Med Sandhed du hilses som "Nordens Paris", Skjønt frygtet og kold er din Zone, Din Skjønhed dog fængsler hvert prøvende Blik, Og aldri man glemmer det Indtryk, man fik Af Tromsøens blomstrende Krone Abraham Wilhelm Brun: Tolv lappiske og norske viser og sange (1900)