Skriv ut Legg til bokmerke
Ulrik Frederik Gyldenløve

Ulrik Frederik Gyldenløve

Mann 1638 - 1704  (65 år)

Personlig informasjon    |    Media    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ulrik Frederik Gyldenløve 
    Fødsel 20 Jul 1638  Tyskland, Bremen Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1
    Kjønn Mann 
    Statholder og kommanderende General i Norge  [1
    Død 17 Apr 1704  Tyskland, Hamburg Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1
    Person ID I110932  Hemneslekt
    Sist endret 12 Jun 2019 

    Far Frederik III av Danmark og Norge,   f. 18 Mar 1609, Tyskland, Sleswig Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 09 Feb 1670, Danmark, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 60 år) 
    Mor Margarethe Pape af Løvendal,   f. Ca 1620, Tyskland, Sleswig-Holstein, Irzenhoe Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 1684, Tyskland, Sleswig-Holstein Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder ~ 64 år) 
    _MSTAT Partners 
    Famile ID F39703  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 1 Sophie Jørgensdtr. Urne,   f. 1630, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 1714, Tyskland, Sleswig-Holstein, Irzenhoe Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 84 år) 
    Ekteskap 11 Jul 1659  [1
    Barn 
    +1. Waldemar Ulrik Frederik friherre af Løvendal,   f. 25 Sep 1660   d. 24 Jun 1740, Tyskland, Dresden Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 79 år)
     2. Carl friherre af Løvendal,   f. 25 Sep 1660   d. 25 Sep 1689, Brasil, Paraiba, São Tomé Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 29 år)
    Famile ID F40202  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 23 Mar 2024 

    Familie 2 Antoinette Augusta von Aldenburg,   f. 04 Aug 1660, Nederland, Amsterdam Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 14 Jul 1710, Nederland, Amsterdam Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 49 år) 
    Barn 
     1. Frederik Christian Danneskjold-Laurvig,   f. 16 Nov 1681   d. 24 Jun 1696 (Alder 14 år)
     2. Charlotte Amalie Grevinde Danneskiold - Laurvig,   f. 27 Nov 1682   d. 07 Des 1699 (Alder 17 år)
     3. Ulricha Augusta Daneskjold - Laurvig,   f. 13 Jan 1684   d. 26 Mai 1684 (Alder 0 år)
    +4. Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurvig Gyldenløve,   f. 06 Jan 1686   d. 30 Sep 1755 (Alder 69 år)
    +5. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig,   f. 01 Jul 1688, Tyskland, Dresden Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 18 Sep 1754, Danmark, København Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 66 år)
    +6. Margrethe Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig,   f. 18 Jul 1694   d. 08 Jul 1761, Tyskland, Reinland-Pfalz, Westerburg Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 66 år)
    Famile ID F40203  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 23 Mar 2024 

    Familie 3 Maren Olsdtr. Meng,   f. 1662, ØF, Halden Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 10 Apr 1740, HO, Bergen Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 78 år) 
    Barn 
    +1. Wilhelm de Ulrichsdal,   f. 25 Jan 1692   d. 27 Aug 1765, ØF, Fredrikstad Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 73 år)
    Famile ID F40204  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 23 Mar 2024 

  • Bilder
    Ulrik Frederik Gyldenløve
    Ulrik Frederik Gyldenløve

  • Notater 
    • Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) var son av kong Fredrik III av Danmark-Noreg og Margrete Pape. Han var dansk adelsmann og statthaldar i Noreg i tida 1664–1699.

      Gyldenløve vart naturalisert adelsmann i 1655. Han vart greve av Larvik i 1671. Gyldenløve var eit namn gjeve til dansk-norske kongar sine born fødd utanfor ekteskap. Greven hadde såleis ikkje arverett til trona.

      Han hadde tre ekteskap: 1. Sofie Urne, 2. Marie Grubbe (1660–1670) og 3. Augusta Antonia av Altenburg.

      Gyldenløve gjorde ein stor innsats for Noreg som statthaldar. Han var godt likt for si interesse for Noreg. Han sette i verk ymse reformarbeid, mellom anna innanfor avgifts- og skattelovgjevinga. Han la òg ned eit stort arbeide i styrking av forsvaret, i første rekke ved gjenreising av forsvarsflåta og forsterking av dei norske festningane.

      Han synte seg som ein dugeleg feltherre under Gyldenløvefeiden. Etter freden i Lund i 1679 flytta han til København og styrte Noreg derifrå. Etter at kong Kristian V av Danmark-Noreg døydde i 1699 trakk han seg ut av statsstyret og flytta til Hamburg. Der han budde han dei siste fem åra av livet sitt.

      I 1696 ga han Jacob Wølner i Drammen lov til å sette opp det første fyret på sin eiendom Færder. Det var en forutsetning i Kongebrevet til Jacob Wølner som bevilget dette, samt en evig rett til ham og arvingene å innkreve et gebyr gjennom tollvesenet på seilingen inn og ut av Oslofjorden, en rett som varte i 100 år til Staten overtok.
      ........................................................
      Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt

      Friherrene af Løvendal – Greverne af Danneskiold-Løvendal – Greverne af Løvendal – Greverne Bangemann-Huygens-Løvendal – Løvensøn – Greverne af Danneskiold-Laurvig – de Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal
      Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) er søn af kong Frederik III. i hans forbindelse med Margrethe Pape, der 15. september 1683 fik patent som friherreinde af Løvendal. Gyldenløve og hans efterslægt - ægte og uægte - har under forskellige navne af kongerne fået tildelt følgende standsophøjelser:

      U. F. Gyldenløve fik 21. august 1655 naturalisationsbrev, ifølge hvilket han ”og rette ægte Børn maa for danske Herremænd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indfødte Ædelinge ere medforlente og benaadede”.
      Ved rangforordningen af 25. maj 1671 tillagdes der ”Kongens naturlige Sønner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik Güldenlöwe er”, rang som nr. 1, umiddelbart efter kongehusets medlemmer, og 14. september samme år tillagdes ham prædikat af ”høje Excellence”. Han fik endvidere 29. september af sine godser i Brunla amt erigeret grevskabet Laurvig, som herefter skulle holdes og agtes for det første grevskab i rigerne, og som fik tillagt et særligt våben, der viste ”en kronet Leopard med krum, gylden hellebard eller stridsøkse i blåt felt med en grevelig krone over skjoldet”. Selv synes han ikke at have erholdt særligt grevepatent og kaldes i det fornyede eriktionspatent af 27. februar 1692 Herr Ulrich Friderich Güldenlew, Herre til grevskabet Laurwigen, mens der nævnes ”hans arvinger grever og grevinder”.

      U. F Gyldenløves tvillingesønner med Sophie Urne – Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. polsk overhofmarskal, kammerpræsident og kabinetsminister, hvilken sidste ifølge kongelig resolution af 8. februar 1687 ”skulde for et ægte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdes” – blev ved kongelig patent af 1. maj for sig og ægtefødte børn optaget i friherrestanden med navnet Løvendal. Sidstnævnte Woldemar friherre af Løvendals søn marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 være bleven russisk greve og ved kejserligt diplom af 28. februar 1741 sammen med døtrene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i rigsgrevestanden samt 1743 arveligt medlem af det esthniske ridderskab. Hans søn generalmajor og gesandt i St. Petersborg fik 4. august 1786 patent som dansk greve med navnet Danneskiold-Løvendal. Med hans søn oberstløjtnant Carl Woldemar († 1829) uddøde slægten Danneskiold-Løvendal. Hans søstersøn Rutger von Bangemann Huygens († 1885) optoges med patent af 1. maj 1828 i den danske grevestand, med navnet Bangemann-Huygens-Løvendal, men navnet uddøde med hans som fransk grevinde af Løvendal naturaliserede datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe († 1903).

      Den ovenfor nævnte Carl Woldemar greve af Danneskiold-Løvendal havde 4 uægte børn: Kaptajn Carl Frederik († 1850) og søsteren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesbøll) blev ved kongelig resolution af 28. marts 1815 anerkendt for at måtte anses som faderens ægte børn og føre navnet Løvensøn samt yderlig ved kongelig resolution af 11. februar 1823 at måtte nyde adelige rettigheder.

      Med Frode Waldemar Løvensøns søn cand. polyt. Wilhelm Woldemar Løvensøn († 1915) uddøde denne linje i mandsstammen.

      I sit ægteskab med Antonie Augusta grevinde af Aldenburg havde Gyldenløve 10 børn (af hvilke kun sønnen gehejmeråd, overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig († 1754) fortsatte slægten), som ved kongeligt åbent brev af 20. juli 1695 skulle antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes søn admiral Christian Conrad greve af Danneskiold-Laurvig († 1783) uddøde denne linje af U. F. Gyldenløves slægt i mandsstammen.

      Udenfor ægteskab havde U. F. Gyldenløve i en forbindelse med Maria Meng, en datter af købmand på Frederiksberg Ole Christenssøn og Maren Meng (datter af præsident Nils Hanssøn) sønnen Wilhelm († 1765 som kommanderende general i Norge), der 1726 optoges i den danske adelsstand under navnet de Ulrichsdal med følgende våben: skjoldet firdelt af guld og rødt, i 1. og 4. felt en med 3 seksoddede guld stjerner belagt blå bjælke, i 2. og 3. felt to krydsvis satte guld standarter med hvide faner, hjelmprydelse en gul strudsfjer mellem 2 røde og hvide.
      Han havde ikke mindre end 12 børn og overlevedes af tre døtre, af hvilke den ældste Maria Elisabeth i ægteskab med kaptajn Joachim Vagel havde sønnen premierløjtnant og virkelig krigsråd Christian Vilhelm Vagel († 1790) ved kongeligt brev af 25. oktober 1782 optoges i den danske adelsstand med morfaderens navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans efterslægt ført dette navn. Familien, der kun har levet i Norge, uddøde på mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals sønnesøn fuldmægtig Jacob Vilhelm Vagel († 1883)

      De her meddelte oversigter over U. F. Gyldenløves anerkendte efterkommere, som hidtil har været savnet blandt Adelsårbogens stamtavler, fremkommer nu, så godt som udelukkende udarbejdet efter den af hr. ekspeditionssekretær i Danmarks Hypotekbank, kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske afhandling om U. F. Gyldenløve og hans efterslægt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende på minutiøst grundige undersøgelser i hjemlige, offentlige og private arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv på Tranekær og det Løvensønske Privatarkiv), studier i statsarkivet i Dresden og efterforskninger på de tidligere Løvendalske godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af portrætter af friherre Woldemar Løvendal (I.) og hans hustru Benedicte Margrethe, født Rantzau og marskal Woldemar Løvendal (II.) efter originalerne på Slottet Dahlen.

      Yderligere har samme forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-Løvendals selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914 maj-juni-hæftet.

      Forud for ovennævnte Medd. Om Slægten Løvendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slægten Løvendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 - andre kilder: Om Carl Løvendal: Louis Bobé, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff., 11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slægten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. – Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenløves Efterslægt: Familien Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal er udarbejdet på Grundlag af E. A. Thomsens afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256.

      Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis Bobé

      ( https://finnholbek.dk/showmedia.php?mediaID=1589&medialinkID=10131 )

  • Kilder 
    1. [S99] geni.com.